Borgermøde
Den 20. november 2024 blev der gennemført et borgermøde med deltagelse af borgere, repræsentanter fra kommunen, samt kommunens rådgiver. På mødet gennemgik forvaltningen og rådgiveren eksisterende forhold og data og kom med et forslag til hastighedszoner og trafiksanering. Herefter havde borgerne mulighed for at komme med deres forslag og ønsker på planer, som lå på borde i lokalet.
o Præsentation fra borgermødet
Forslag
På baggrund af borgermødet og øvrige henvendelser, samt besigtigelser i områderne har forvaltningen sammen med rådgiver udarbejdet et forslag til hastighedszoner og trafiksanering i Ullerød.
- Hastighedszoner på 40 km/h på Teglværksvej, Ålholmparken, Sophienborgvænget, Høgevej og Falkevej, i Sophienborgkvarteret og i Sønder Strødam, samt på Ullerødvej med sideveje og Møllevej med sideveje.
- Hastighedsgrænse på 40 km/h på Månepletvej, Guldhalevej, samt Frederiksværksgade mellem Tulstrupvej og Præstevej.
- Udvidelse af det fartdæmpede område til 30 km/h på Ullerødvej, så det også omfatter Grundtvigsvej.
- Forbud mod gennemkørende lastbiler på Ullerødvej.
- Bump på de steder, hvor der etableres hastighedszoner eller hastighedsgrænser. Nogle af bumpene på Månepletvej og Guldhalevej etableres som pudebump af hensyn til bustrafikken.
- Indsnævring i Ålholmparken ved nr. 79.
- Hævet flade med midterhelle ved to stikrydsninger på Guldhalevej.
Se forslag
Kommentarer
Hvis du har kommentarer til forslaget skal du sende dem til trafikvejogpark@hillerod.dk senest mandag den 28. april 2025 kl. 12. Kommentarerne vil blive præsenteret for Arkitekturm Byplan og Trafikudvalget når forslaget behandles torsdag den 8. maj 2025.