Tænk over hvor du parkerer inden snefald. Er der varslet snefald er det en god idé ikke at parkere på vejen hvor kommunen rydder, da der i så fald ikke kan ryddes hvor der holder biler.
I tilfælde af store snemængder kan du hjælpe ved at holde sneen på din egen matrikel. Under vintre som 2009/2010 og 2010/2011 er pladsen til sne langs vejene hurtigt opbrugt, og sneen skal bortkøres hvilket er en meget dyr affære.
Overhal ikke sneplove og fejekoste der er på arbejde, hvor langsomt det end kan føles at de kører, så er du mere til gene hvis du overhaler og sidder fast.
Sørg for at have gode dæk på alle hjul der egner sig til det aktuelle føre.
Overvej om det er nødvendigt at køre.
Medbring en skovl og tæpper i bilen.