Spring menu over

Du har pligt til at rydde sne og salte eller gruse, snarest muligt efter snefald eller hvis det er glat. 

I praksis betyder det, at kommunen forventer, at du har ryddet sne og saltet inden du kører på arbejde, og at du gør det igen, når du kommer hjem, hvis det er nødvendigt. 

Når du rydder sne på fortovet, skal du være opmærksom på, at der skal være en passage på mindst 1,5 meter. Hvis der ikke er plads til sneen langs skel, kan sneen lægges i kanten af kørebanen. I ekstreme vintre med meget sne kan det være nødvendigt at køre sneen ind på egen grund. Hvis nogen kommer til skade på fortovet, hvor du har rydningspligten, kan du drages til ansvar.

Hillerød Kommune kan som myndighed give påbud om glatførebekæmpelse og snerydning og lade arbejdet udføre for grundejerens regning.

Husk skraldemanden!

Glemmer du at gruse eller salte helt hen til skraldespanden (i 1 meters bredde), kan du risikere at skraldemanden ikke kan hente dit affald. Det gælder også hvis du har glemt at lave hul i snevolden mellem fortov og kørebane.

Private veje, og private fællesveje på landet

På private veje og private fællesveje på landet, påhviler det de vedligeholdelsespligtige at udføre snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse af vej, fortov og sti.

Kommunale ejendomme

Børneinstitutioner, skoler og andre kommunale ejendomme har selv ansvaret for vintervedligeholdelsen foran deres ejendom, på lige fod med private grundejere, alt efter om det er ud til offentlig vej eller sti, eller privat fællesvej eller sti.

Trafik, Vej og Park

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.

Hillerød Kommune - logo