Den midlertidige ordning er blevet evalueret efter den har været i høring fra den 12. maj til den 11. juni 2021. Evalueringen er blevet politisk behandlet på Arkitektur, Byplan og Trafikudvalgets møde den 11. august 2021, hvor udvalget valgte at udvide forsøgsordningen til også at gælde Margrethevej og Vinkelvej, som et udvidet forsøg et år frem med en ny evaluering i tredje kvartal 2022.
Resultatet af den første evaluering viser at beboere i Bakkegade generelt oplever mindre trafik på vejen og, at det er blevet lettere at få en parkeringsplads tæt ved boligen. Beboere på de omkringliggende veje oplever samtidig et øget pres på kantstensparkeringen og parkeringssøgende trafik.