Når du opsætter et skilt eller ændrer din facade har det betydning for bymiljøet. Der er derfor nogle regler for hvad du må opsætte, og du skal søge om tilladelse før du opsætter et skilt, en markise eller ændrer din bygningsfacade.
Du finder essensen af bestemmelserne nedenfor:
Skiltning:
- Begræns skiltning.
- Undgå skæmmende skiltning, som er til gene for omgivelserne.
- Sørg for at skiltet er tilpasset husets facadeopdeling, arkitektur og det område, huset ligger i.
- Oplys kun følgende på skiltet: Virksomhedens navn og evt. logo.
- Løse bogstaver eller bemaling direkte på facaden er en god løsning, der ofte bidrager smukt og enkelt til bygningens facade.
- Kun ét udhængsskilt pr. butik.
- Blænd ikke vinduer i stueetagen med folie, maling, reklamer o.l. da indkig til butikker bidrager til et levende gademiljø.
Markiser:
- Rul din markise ind ved lukketid.
- Vælg ensfarvet lærred afstemt med bygningens arkitektur og farver når du opsætter markiser.
- Markiser kan indeholde navn og logo.
Reklame:
- Opstil kun reklame i vinduer f.eks. ved opstilling bag ruden eller enkelte små klistermærker opsat på indvendige side af ruden.
- Opsæt ikke reklameflag eller bannere.
Facader:
- Få facadeændringer til at bidrage positivt til områdets arkitektoniske karakter og kvalitet.
- Sørg for at materialer er i overens med bygningens oprindelige- eller områdets materialer.
- Søg om tilladelse før du går i gang med at pudse eller male en blank mur.