Demens er navnet på en række symptomer, som kan skyldes forskellige sygdomme i hjernen. En demenssygdom medfører, at dine mentale funktioner bliver dårligere.
Hvis du har en demenssygdom eller din pårørende har, vil du ofte lægge mærke til at:
- du har svært ved at huske det, der lige er sket
- du har svært ved at koncentrere dig
- din evne til at finde vej bliver dårligere
- det er svært for dig at formulere dig
- dit humør og din måde at være på forandrer sig
Demens har intet at gøre med at du bliver ældre. Demens optræder oftest hos ældre, men du kan også få det, selvom du er yngre og stadig er på arbejdsmarkedet.
Med flere og flere ældre i befolkningen, er der også flere, der bliver berørt at demens, enten fordi du selv får det eller én i din familie får det, og det gælder både for unge og ældre. Hvis du selv har symptomer, eller du som pårørende har bemærket nogle af disse symptomer, så kontakt din praktiserende læge eller kommunens demenskonsulent.