Spring menu over

Hvem kan låne?

Du kan låne til separatkloakering, hvis du eller din ægtefælle:

  • Er grundejer
  • Har nået folkepensionsalderen, når udgiften skal betales.
  • Får pension, førtidspension eller delpension.
  • Modtager efterløn

Det er et krav, at ejendommen, hvor separatkloakeringen skal udføres, har en beboelseslejlighed, som du eller din husstand hovedsageligt bruger til at bo i. Det kan også være som fritidsbolig.

Hvis du har et to- eller flerfamilieshus eller en ejendom, der både bruges til bolig og erhverv, kan du kun få et lån til at betale for separatkloakering af den del af ejendommen, som tilhører dig.

Hvis din ansøgning skal godkendes skal den samlede husstandsindkomst falde under følgende beløbsgrænser:

  • 0 hjemmeboende børn under 18 år 363.222 kr.
  • 1 hjemmeboende barn under 18 år 410.804 kr.
  • 2 hjemmeboende børn under 18 år 458.386 kr.
  • 3 hjemmeboende børn under 18 år 505.968 kr.
  • 4 hjemmeboende børn under 18 år 553.550 kr.
  • Jeg/ vi har flere end 4 hjemmeboende børn under 18 år 553.550 kr.

Hvad kan jeg låne til?

Hvis dine omkostninger overstiger 10.000 kr., kan du låne til at få dækket udgifterne til følgende:

  1. Afpropning fra kloakken
  2. Gravearbejde til ny ledning
  3. Ledning og andre installationer
  4. Tilkobling til kloak
  5. Evt. faskine eller regnbed
  6. Reetablering af have, indkørsel mv

Hvordan søger jeg?

Du søger om lånet via borger.dk eller via ansøgningsskemaet. 
Når vi har modtaget din ansøgning kontrollerer vi om:

  1. du/I er berettiget til et lån 
  2. gælden i ejendommen ikke overstiger den offentlige ejendomsvurdering efter bevillingen. 

Er begge vilkår opfyldt tinglyses et skadesløsbrev på ejendommen til sikkerhed for lånet. Hvis gælden i boligen overstiger den offentlige ejendomsvurdering giver vi afslag på ansøgningen.

Udfyld ansøgningsblanketen og send den til os med digital post. Har du ikke digital post, kan du sende den med almindelig post.

Nyttig viden om lånemuligheder

Hillerød Forsyning kommer til at tilbyde en abonnementsordning til dig, som har brug for hjælp til finansiere din separatkloakering.

Ordningen skal hvile i sig selv, og det betyder, at der er solidarisk hæftelse mellem kunderne i abonnementsordningen. Der er derfor følgende omkostninger forbundet med ordningen:

  • Anlægs- og etableringsomkostninger
  • Administrationsomkostninger
  • Risikotillæg

For at ordningen kan oprettes, skal der mindst fem kunder til. Hvis der er mindre end fem, som ønsker ordningen, vil der blive indgået individuelle aftaler i stedet.

Læs mere om abonnementsordningen 

Læs mere om de to låneordninger i sagerne, hvor de er blevet behandlet politisk:

Ejendomsskat

Økonomi
Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Ring til
Michael M. Melkjorsen 7232 0664
Majbrit Wedell-Riis 7232 0184

Telefontider
Mandag - tirsdag kl. 10 - 14
Onsdag lukket
Torsdag kl. 10 - 17
Fredag ​​kl. 10-12

Hillerød Kommune - logo