Japansk pileurt er svær at bekæmpe, fordi den har meget store rødder og er god til at sprede sig. Rødderne kan nå en dybde på op til 2 m, og de kan strække sig op til 7 m ud fra planten.
Du skal bruge mange år, hvis du vil bekæmpe japansk pileurt. Hvis der kun er få unge planter, kan du fjerne dem rimeligt hurtigt. Unge planter fjerner du ved at rykke dem op med roden eller evt. rodstikke dem. At rodstikke betyder, at du hugger planten over lige under jorden, fx med en spade, og dermed dræber planten med det samme.
Hvis der er mange planter, har du brug for en langsigtet plan. Det er en fordel, hvis du går sammen med din grundejerforening og lignende, og at I alle bekæmper japansk pileurt i jeres haver og på jeres fællesarealer samtidigt.
Læs mere om, hvordan du bekæmper japansk pileurt på Miljøstyrelsens hjemmeside
Hillerød Kommune er i 2020 begyndt at bekæmpe af japansk pileurt ved brug af kraftig plantedug på særligt udvalgte steder.