Ofte stillede spørgsmål
Du kan fjerne bjørneklo på mange måder. Hvordan du bedst gør det, kommer an på, hvor mange planter der er, og hvor de gror.
* |
Små bestande
|
Mellemstore bestande
|
Store bestande
|
| Opgravning / rodstikning | Anbefales |
Anbefales (kan være besværlig på meget blød eller hård bund) |
Anbefales (som supplement til anden bekæmpelse) |
| Slåning |
Kan anvendes (men opgravning / rodstikning giver hurtigere resultater) |
Kan anvendes (evt. i kombination med kemisk bekæmpelse forud for slåning) |
Kan overvejes (forud for græsning) |
| Græsning | Sjældent hensigtsmæssigt |
Kan anvendes (hvis arealet egner sig til hegning) |
Anbefales (især god på fugtig bund eller større naturområder der samtidig plejes) |
* Note: Skærmkapning og kemisk bekæmpelse er ikke sat ind skemaet, da disse ikke anbefales som enkeltstående bekæmpelsesmetoder, men er et muligt supplement i sammenhæng med en af de tre metoder i skemaet.
Skærmkapning kan foretages som nødbehandling af planter, inden de når at blomstre. Det optimale tidspunkt er, når der er grønne frø.
Kemisk bekæmpelse kan foretages forud for slåning, hvorved planten skades dobbelt. Vær opmærksom på at brug af sprøjtemidler kan være forbudt i nogle områder som fx beskyttede naturområder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Husk at du altid skal beskytte din hud, når du fjerner bjørneklo. Plantens saft er giftig og kan give udslæt.
- Bjørneklo er giftig. Hvis du rører ved bjørneklo, kan du få kraftigt udslæt.
- Bjørneklo skygger så meget, at andre planter ikke kan gro i nærheden af den.
Vi registrerer alle kendte forekomster af bjørneklo.
På Hillerød Kommunes web-kort kan du se, hvor vi har registreret bjørneklo
Bliver du opmærksom på et areal med bjørneklo, der ikke bliver bekæmpet, kan du melde det ind via app'en Hillerød Borgertip.
Hillerød Kommune bekæmper bjørneklo på alle kommunale arealer og fører tilsyn med private arealer med bjørneklo. I kommunen findes også arealer, der er ejet af staten, fx ejes arealer langs de store statsveje af Vejdirektoratet, og Naturstyrelsen ejer statsskovene. Hvis der er bjørneklo på disse arealer, er det altså henholdsvis Vejdirektoratet eller Naturstyrelsen, der står for bekæmpelsen.
Bjørneklo langs statsveje kan indberettes via Vejdirektoratets Giv et praj