Inden du etablerer eller ændrer et autoværksted, skal du anmelde det skriftligt til os.
Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om:
- værkstedets størrelse
- aktivitet
- om der vil forekomme miljøbelastning i form af spildevand, støj, luftafkast, udendørs oplag m.m.
Hvis du på dit autoværksted udfører autoophug, lakering eller undervognsbehandling, hvor forbruget af opløsningsmidler er over 6 kg pr. time, skal du søge om miljøgodkendelse.
Virksomheden skal lokaliseres i overensstemmelse med planbestemmelserne for området. Disse bestemmelser fremgår dels af Kommuneplanen og eventuelt af en lokalplan eller byplansvedtægt for det pågældende område. Se hvad der gælder for din virksomhed på kommunekortet
Kravene til anmeldelse og opstart af autoværksted er nærmere beskrevet i Autoværkstedsbekendtgørelsen.
For yderligere information om autoværksteder og bilvaskehaller tjek miljøstyrelsens hjemmeside.