Arrangementerne er gratis og for alle – men kræver tilmelding!
Hvad er Hverdagens KlimaTopmøde?
Hverdagens KlimaTopmøde er en nytænkning af det klassiske borgermøde, hvor der på en social og underholdende måde stilles skarpt på klimaet. Hverdagens KlimaTopmøde varer 2,5 time.
Arrangementet starter ud med, at du lærer om klimaforandringerne og bliver klogere på fakta og fordomme om klimaet. Derefter får du mulighed for at regne på din egen husstands CO2-udledning ved hjælp af en særlig digital CO2-regnemaskine. Slutteligt får du en udfordring, hvor du skal kigge på din egen hverdag og se, hvordan du kan reducere udledning af CO2 ved at ændre dine vaner inden for ét selvvagt tema (f.eks. mad, transport eller tøjforbrug).
Efter mødet får du fri adgang til den digitale CO2-regnemaskine, som du kan bruge om og om igen. På den måde kan du fortsætte udfordringen med at ændre handlinger i din egen hverdag.
På dagen skal du medbringe en computer eller ipad/tablet, som skal bruges til at logge ind på CO2-beregneren. Du kan ikke bruge din telefon til dette.
Der serveres desuden et gratis klimavenligt måltid til arrangementet.