Spring menu over

Byrådet har godkendt vores udbuds- og indkøbspolitik. Politikken skal sikre, at vores udbud af varer- og tjenesteydelser og bygge- og anlægsområdet foregår med vægt på information, fleksibilitet og høj kvalitet.

Udbuds- og indkøbspolitik for Hillerød Kommune

Hvorfor sender vi opgaver i udbud?

Vi vil sikre at borgerne får den bedst mulige service og kvalitet for pengene. For os er det ikke i sig selv afgørende, om en opgave varetages af kommunen eller af private leverandører. Det afgørende er, at opgaven løses bedst og billigst.

Når vi udbyder en opgave er det ud fra en forventning om, at en eller flere af følgende scenarier indfries:

  • At vi kan få løst opgaven billigere af en privat leverandør

  • At den private leverandør kan levere en højere kvalitet i opgavevaretagelsen

  • At der kan opnås en højere grad af forsyningssikkerhed

  • At det kan give borgerne en valgmulighed mellem flere leverandører, eksempelvis den kommunale leverandør og en eller flere private leverandører.

 

Hvilke opgaver må en kommune sende i udbud?

De fleste kommunale opgaver kan varetages af private leverandører. Dog kan myndighedsopgaver som hovedregel ikke løses af private, for eksempel visitationsopgaver.
Endvidere kan det i lovgivningen være fastsat, at en opgave skal udføres af kommunalt ansatte. Det gælder eksempelvis undervisning i folkeskolen.

Byrådet har, for at hjælpe de unge, der har svært ved at skaffe praktikpladser, besluttet at der skal stilles krav om sociale klausuler i kommunens udbudsopgaver. En social klausul er et vilkår om at en leverandør til kommunen skal anvende et bestemt antal personer, der er beskæftiget med at opfylde kontrakten skal være praktikanter eller lærlinge.

Vejledning i brug af sociale klausuler ved udbud

Udkast til en kontrakt klausul

Alle leverandører, der enten tester, udarbejder eller modtager data fra os skal underskrive en fortrolighedserklæring. Erklæringen skal udfyldes og efterfølgende sendes til Digitalisering og IKT.

Fortrolighedserklæring i Word-format

Vi vil være med til at fremme socialøkonomisk virksomhed og virksomheders sociale ansvar (CSR). Det vil vi, fordi vi tror på at socialt ansvarlige virksomheder kan give flere mennesker mulighed for at blive en del af et arbejdsmarked og et arbejdsmæssigt fællesskab og fordi virksomheder kan bidrage til ansvarlig vækst, sammenhængskraft og udvikling af bæredygtige lokalsamfund. 

Vi har derfor lavet en strategi for området, som blev vedtaget af byrådet den 30. januar 2019. Strategien skal ses i sammenhæng med mål og indsatser på både det erhvervspolitiske, arbejdsmarkedspolitiske, socialpolitiske og udbuds- og indkøbspolitiske område, ligesom den er med til at udfolde vores vision Læring og Livskraft, som blandt andet lyder: 

Vi tilbyder rammerne for menneskers livskvalitet og virkelyst. Vores tilgang er baseret på nysgerrighed, bæredygtighed og respekt for naturens ressourcer – og vi gør det klogt, ansvarligt og sammen
 

Globalt kobler socialøkonomi og virksomheders sociale ansvar sig meget tæt til FN’s verdensmål nr. 3, 11, 12, 13, 16 og 17 som Byrådet også ønsker at medvirke til at indfri.

FN's verdensmål

På indkøbsområdet ønsker vi at bidrage til at flere socialøkonomiske virksomheder får mulighed for at blive leverandører til kommunen. For at sikre, at disse leverandører tænkes ind ved alle indkøb under tærskelværdien (på pt. 1,6 mio. kr.) giver vi alle interesserede socialøkonomiske virksomheder mulighed for at skrive til Indkøb, så vi nemt kan danne os et overblik over hvilke SØV leverandører der tilbyder varen eller ydelsen. 

Vi har brug for følgende oplysninger om jer:

  • Firmanavn
  • Adresse
  • Kontaktperson
  • E-mail
  • Telefon
  • Branche
  • Antal ansatte samt
  • Hvilke type kontrakter I er interesseret i. 

Kommunens SØV strategi

Indkøb

Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Hillerød Kommune - logo