Spring menu over

SES giver mulighed for på egen hånd at få information, viden og praktiske værktøjer til at arbejde med sig selv og forstå, hvordan man påvirkes af en skilsmisse, hvordan børn oplever og reagerer på en skilsmisse, og hvordan man skaber et samarbejde som forældre under og efter en skilsmisse. 

SES består af digitale værktøjer med øvelser og dilemmaer, fortalt igennem video, lyd og billeder. Indholdet er udviklet af forskere og fagpersoner med speciale i skilsmisse og digital sundhed.

SES ONE er et digitalt forløb til forældre og pårørende, som er berørt af skilsmisse. 

Her kan du bl.a. få hjælp til at skabe et godt samarbejde under og efter en skilsmisse, blive bedre til at håndtere konflikter og skabe klare rammer for samvær. 

Du kan få adgang til SES ved at logge på SES.dk 

Her kan du oprette en adgang og din egen kode.

Hillerød Kommune udbyder SES forældrekurser til forældre i skilsmisse:

  • Kurset er af 3 x 3 timers varighed og afholdes forår og efterår. 
  • Kurset er en kombination af oplæg, øvelser, egne erfaringer og videoklip
  • Kurset kan kombineres med opfølgende samtaler
  • Du kan deltage med din ekspartner eller alene
  • Tilmeldingen er bindende

På kurset vil du få inspiration til at:

  • Forstå og tackle dine egne og din ekspartners reaktioner
  • Forstå og imødekomme dit barns/dine børns reaktioner og behov
  • Fremme samarbejdet mellem dig og din ekspartner

Kurset afholdes af certificerede SES-undervisere fra Psykolog- og spædbarnsindsatser i Hillerød med mange års erfaring fra skilsmisseområdet.

Hvis du ønsker at blive tilmeldt et SES forældrekursus, kan du kontakte psykolog Hilde Nørve på hino@hillerod.dk eller telefon 72326806. 

SES NXT er et digitalt forløb, der er målrettet børn og unge med behov for støtte. Du kan for eksempel få gode råd til, hvad du kan gøre, når dine forældre er uvenner, hvordan du kan forstå dine følelser, og hvad du har ret til i din bonusfamilie.

Se mere om tilbuddet på to minutter på: https://vimeo.com/751134731?share=copy

Du kan som barn/ung selv tilmelde dig, eller du kan som forældre tilmelde dit barn på: https://sesnxt.com/

I SES PRO kan alle fagpersoner i kommunen finde værktøjer, materialer og faglig opkvalificering til samtaler og forældrekurser vedr. skilsmisse. De tilbyder webinarer, masterclasses, whitepapers, øvelser og modeller, der kan inspirere dig til at arbejde på nye måder og hjælpe familier med at få nye indsigter og håndtere deres samlivskrise. 

Du kan få adgang til SES ved at logge på SES.dk 

Her kan du oprette en adgang og din egen kode.

Hillerød Kommune - logo