Spring menu over

På Legeteket kan forældre og fagpersoner låne materialer som kan hjælpe med at stimulere barnets udvikling gennem leg. Legeteket råder over en stor samling af pædagogiske materialer der understøtter barnets udvikling, herunder sprog, kognition, motoriske og sansemæssige udfordringer, samt sociale færdigheder.

Når du besøger Legeteket, sørger vi for rådgivning og vejledning, således at du som forælder eller fagperson kan finde materialer, der understøtter det enkelte barns niveau, behov og interesser, samt fremmer videre udvikling af barnets kompetencer.

Udlånstiden på materialerne er normalt 1-2 måneder, men længere udlånstid kan aftales ved behov.

Sansestimulerende materialer som tyngdedyner, tyngdedyr, kuglepuder m.m. har dog kun en udlånstid på 2-3 uger, da de er beregnet til afprøvning før evt. køb gennem respektive forhandlere.

Åbningstider

Legeteket har åbent mandag til torsdag efter aftale. Du finder kontaktinfo nedenfor. 

Kontakt

Legeteket
Kirsebæralle 13, underetagen på Ålholmhjemmet, 3400 Hillerød

OBS. Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.

Hillerød Kommune - logo