Spring menu over

Ring til os for at lave en aftale

Hvis du skal hente, aflevere eller have repareret et hjælpemiddel hos os, skal du først ringe til os for at lave en aftale om, hvornår du skal komme.

Du kan ringe til os mandag, tirsdag, torsdag eller fredag mellem kl. 10 og 11 via Borgerservice på telefon 7232 0000.

Hent dit hjælpemiddel

Hvis du har fået bevilget et hjælpemiddel, skal du ringe til os og aftale, hvornår du kommer og henter det på Hjælpemiddeldepotet - evt. med hjælp fra en pårørende.

Få repareret dit hjælpemiddel

Hvis dit hjælpemiddel er gået i stykker, kan du ringe til os og aftale, hvordan det bliver repareret.

Aflever dit hjælpemiddel

Du skal selv returnere det hjælpemiddel, du har lånt af os, når du er færdig med at bruge det, evt. med hjælp fra en pårørende.

Hvis du ikke selv har mulighed for at aflevere hjælpemidlet på depotet, kan vi hente det hjemme hos dig.

Hvis du har lånt en fastmonteret toiletforhøjer, skal den ikke retur.

Vær opmærksom på, hvor du har lånt din hjælpemiddel

Vær opmærksom på, at vi ikke tager imod et hjælpemiddel, du har lånt fra et hospital. Du skal returnere hjælpemidlet til det hospital, som har udlånt hjælpemidlet til dig.

Du kan se på stregkoden på hjælpemidlet, om det tilhører Hillerød Kommune.

Her finder du os

Hjælpemiddeldepotet ligger på Rønnevangsalle 5, 3400 Hillerød.

Hjælpemiddeldepotet

Telefontider

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 11

 

Åbningstider

Mandag og onsdag kl. 10 – 12

Hillerød Kommune - logo