Hillerød Kommune ønsker at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt og i samarbejde med Hillerød Elite Idræt, DIF og specialforbund at udvikle attraktive talentudviklingsmiljøer i kommunen.
Det arbejder vi med gennem:
- at tilbyde mulighed for særligt idrætsglade og dygtige børn kan optages i talentidrætsklasser på Frederiksborg Byskole. Her tilbydes de et klassefællesskab med idræt og træning som fællesnævner og fokus på at lære at kombinere en hverdag med skole og stor træningsmængde
- at forankre eliteidræt i ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser, og gøre det nemmere for talentfulde atleter at kombinere deres sport og uddannelse
- at understøtte klubber der arbejder med talentudvikling i forhold til kompetence- og klubudvikling, herunder implementering af aldersrelateret træningskoncept (ATK) og det nationale værdisæt for talentudvikling (HUSET), udbygning og sikring af uddannelsestilbud samt kompetenceudvikling af trænere og atleter
- at understøtte muligheden for samarbejde og træning på tværs af idrætsgrene og –klubber i Læringscenter for fysisk træning
- at optimere formidling og synligheden af talentudvikling og eliteidrætten i kommunen, herunder Hillerød Elite Idræts virke
- at udvikle partnerskaber og rammer, der kan styrke mulighederne for idræt og bevægelse i uddannelsesinstitutioner
- at have fokus på handicapidrættens muligheder.