Der er afsat 100.000 kr. til Kulturpuljen, hvor du kan søge støtte til kulturarrangementer og -aktiviteter, der afholdes i Hillerød Kommune.
Kulturpuljen
Kulturpuljen eksisterer ikke fra 1. janaur 2025 og frem. Du kan derfor ikke søge puljen til projekter og aktiviteter, der afvikles i 2025. I stedet vil der komme en Fællesskabspulje. Rammer for denne er stadig ved at blive udarbejdet. Hold øje med hjemmesiden her for mere information om den nye pulje.
Puljen kan søges af både lokale og udefrakommende foreninger, institutioner, organisationer, kunst- og kulturproducenter, virksomheder (ikke til kommercielle formål), grupper og enkeltpersoner.
- Kulturarrangementer og –aktiviteter der afholdes i Hillerød Kommune.
- Åbne arrangementer og aktiviteter.
Følgende prioriteres:
- Kulturaktiviteter målrettet børn og unge.
- Nyskabende aktiviteter og arrangementer.
- Aktiviteter der fremmer nye netværk og fællesskaber lokalt.
- Aktiviteter der fremmer dialog og bevidsthed om bæredygtighed, og som afvikles i et bæredygtigt perspektiv.
- Arrangementer hvor der er medfinansiering.
- Ansøgninger fra frivillige grupper og foreninger.
Alle ovenstående punkter skal ikke nødvendigvis være opfyldt.
Arrangementer og aktiviteter der allerede er afholdt støttes ikke.
Puljen kan søges løbende.
Vær opmærksom på at puljen også uddeles løbende. Dermed kan puljen være tom sidst på året.
Ubrugte midler i puljen overføres til næstkommende år.
Du søger via kommunens foreningsportal ved at benytte linket nedenfor.
Du skal oprette en brugerprofil på foreningsportalen for at kunne søge, selvom du ikke er en forening. Når du modtager en mail om, at du er oprettet på portalen, kan du starte din ansøgning.
Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af arrangementet, samt en redegørelse for hvorledes puljemidlerne skal anvendes.
Ansøgningen behandles af Kultur og Fritidsudvalget og ansøger kan forvente svar i løbet af 2 måneder.
Senest 2 måneder efter det støttede projekt/arrangement er afsluttet, skal der udarbejdes et regnskab og en kort evaluering af projektet, der uploades på foreningsportalen.
Regnskabet skal underskrives af den økonomisk ansvarlige. Tilskudsmidler, som der ikke er brugt til formålet, skal tilbagebetales til kommunen.
Gå til foreningsportalen
Se eksempel på udfyldt budgetskabelon
Retningslinjer godkendt af Kultur og Fritidsudvalget marts 2023
Læs om tilskud til kulturarrangementer fra Kulturstrategipuljen
Kultur, Idræt og Fritid
Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød
Telefontider
Mandag - tirsdag kl. 10 - 14
Onsdag lukket
Torsdag kl. 10 - 17
Fredag kl. 10 - 12