Spring menu over

Du kan søge om tilskud til frivilligt socialt arbejde i august/september 2025. Hold øje med siden her for hvornår, der bliver åbnet for ansøgninger til puljen. 

Puljen kan søges af frivillige sociale organisationer, foreninger, grupperinger til aktiviteter/projekter med et socialt formål.

Tildeling af midler sker ud fra et samlet skøn

  • Lokale aktiviteter, lokale organiseringer i Hillerød eller landsforenin-ger/tværkommunale, der har en lokal forankring/lokalgruppe prioriteres.
  • Tværgående, netværksskabende aktiviteter, gerne på tværs af eksiste-rende foreninger og samarbejde mellem flere foreninger prioriteres.
  • Langsigtede indsatser kan prioriteres.
  • Aktiviteter som kan bidrage til at forebygge ensomhed og inkludere bor-gere med psykisk sårbarhed og sygdom i fællesskaber prioriteres.
  • Aktiviteter der understøtter Hillerød Kommunes visioner, politikker, strategier og udviklingsmål inden for børn- og ungeområdet, kulturområdet, ældre- og folkeoplysningsområdet prioriteres. 
  • Sociale tilbud med forebyggende og aktiverende sigte kan prioriteres.
  • Oplysende aktiviteter, foredrag, aktiverende aktiviteter, netværksska-bende aktiviteter kan prioriteres.
  • Foreninger med egen formue kan nedprioriteres.
  • Der kan ikke søges støtte til aktiviteter, der allerede har opnået fuld støtte fra andre finansieringskilder.
  • Der kan ikke søges støtte til uforudsete udgifter.
  • Der kan kun søges støtte til forplejning i begrænset omfang og hvis den indgår i sammenhæng med andre aktiviteter.
  • Ansøgninger til transport og anskaffelser af materiel nedprioriteres, medmindre de indgår i sammenhæng med andre aktiviteter.

Du kan søge puljen en gang om året. Næste ansøgningsrunde starter i august/september 2025.

Du søger via kommunens foreningsportal ved at benytte linket nedenfor.

Du skal oprette en brugerprofil på foreningsportalen for at kunne søge, selvom du ikke er en forening. Når du modtager en mail om, at du er oprettet på portalen, kan du starte din ansøgning.

Se vejledning til ansøgning i foreningsportalen.

Senest 2 måneder efter projektet/aktiviteten er afsluttet, skal der udarbejdes et regnskab, som du uploader på foreningsportalen.

Ved tildeling af støttebeløb på over 20.000 kr. kan indstillingsudvalget anmode om en evaluering i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Regnskabet skal underskrives af den økonomisk ansvarlige. Tilskudsmidler, som der ikke er brugt til formålet, skal tilbagebetales til kommunen.

Hvis der ikke indsendes regnskab, kan du ikke søge støtte til aktiviteter eller projekter året efter.

Gå til foreningsportalen

Se eksempel på udfyldt budgetskabelon

Retningslinjer godkendt af Kultur og Fritidsudvalget oktober 2024

Kultur, Idræt og Fritid

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Hillerød Kommune - logo