Nationale valgfag
Elever fra 7. klasse har obligatoriske valgfag.
Eleverne har undervisning i de valgfag, som Børne- og Undervisningsministeriet har formuleret i Fælles Mål for, men kommunerne kan også oprette deres egne valgfag.
Læs mere om valgfag på ministeriets hjemmeside.
Kommunale valgfag
I Hillerød Kommune har vi udarbejdet tre kommunale valgfag, som er produceret i et samarbejde mellem udskolingslærere, pædagogiske afdelingsledere og Skoleforvaltningen. Alle tre valgfag kan gennemføres selvstændigt eller integreres i et tværfagligt samarbejde med andre af folkeskolens fag, fx på skoler med særlige udskolingslinjer.
Kommunerne kan også oprette sine egne valgfag, som ikke fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets valgfagsrække. Et kommunalt valgfag skal godkendes i byrådet og beskrives med formål, kompetenceområder, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt en læseplan.