Spring menu over

Læs her om vores undervisningstilbud til elever, som har dansk som andetsprog, herunder hvis du er ny i Danmark eller du ønsker modersmålsundervisning til dit barn

Er du ny i Danmark og har et barn i alderen 6-18 år, skal du kontakte os om dit barns skolestart/uddannelse.

Børn i alderen 6-13 år, som svarer til 0.-7. klassetrin, starter i en klasse på distriktsskolen i samarbejde med Hillerød Kommunes basissupportteam. Basissupportteamet bidrager til at:

• skabe fast struktur i dit barns hverdag
• udvikle dit barns sproglige kompetencer
• sikre tydelige forventninger til dit barns hverdag i skolen
• sikre dit barns aktive deltagelse i klassen.

Unge i alderen 14 - 18 år starter i en modtageklasse på 10. klasseskolen.

Du har mulighed for at tilmelde dit barn til modersmålsundervisning hvis du eller barnet har oprindelse i et land inden for EU/EØS.

Tilmeld dit barn til modersmålsundervisning her

Frist for tilmelding til skoleåret 2025/2026 er 21. marts 2025. 

Hillerød Kommune opretter hold i Hillerød, hvis der er mindst 12 tilmeldte børn fra Hillerød Kommune inden for det samme sprog. Hvis der er under 12 tilmeldte børn, er der mulighed for at starte til modersmålsundervisning i Københavns Kommune.

Hvis vi ikke opretter hold i Hillerød, og du har ønsket undervisning af dit barn i København, vil du få brev fra Københavns Kommune

Dit barn kan modtage modersmålsundervisning i 0. – 9. klasse, hvis mindst én af forældrene kommer fra et af følgende lande (EU og EØS):

Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Lichtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien*, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Børn fra Færøerne og Grønland kan også modtage modersmålsundervisning.

*Hvis du kommer fra Storbritannien, skal du have boet i Danmark fra før 1/1-21, og samtidig skal du have søgt om et opholdsdokument fra Integration- og Udlændingestyrelsen før den 31/12-21, for at være berettiget til modersmålsundervisning.


 

Skoleforvaltningen

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.

Hillerød Kommune - logo