Spring menu over

Du skal ansøge kommunen om personligt tillæg.

Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.

Du kan søge kommunen om personligt tillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003. Du skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg.

Kommunen foretager en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold, når den vurderer, om du kan få personligt tillæg. I vurderingen indgår din formue, den sociale pension og alle andre indtægter.

Kommunen vurderer din formue og indtægt i forhold til den udgift, som du ønsker dækket af det personlige tillæg.

Kommunen kan anvende vejledende formuegrænser og rådighedsbeløb, når den vurderer, om du er i en økonomisk vanskelig situation.

Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.

Der gælder ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan gå til. Et personligt tillæg kan dække udgifter, som kommunen vurderer er rimelige og nødvendige. Det kan fx være udgifter til betaling af briller, tandbehandling og diætkost, som du ikke kan få dækket af andre former for tillæg.

Har du ikke boet i Danmark hele dit liv, modtager du måske en lavere pension, en såkaldt brøkpension. Du kan søge om et personligt tillæg til at få dækket et ekstra behov for hjælp.

Du betaler ikke skat af det personlige tillæg.

Måske kan du få andre tillæg ud over det personlige tillæg. Fx:

Indhold leveret af: Borger.dk logo

Borgerservice

Borgerservice og Digitalisering
Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Hillerød Kommune - logo