Som borger i Hillerød Kommune har du mulighed for at ansøge om "Fælleslegatet for personer i økonomisk trang", hvis du er ydelsesmodtager, førtidspensionist eller folkepensionist.
Legatet kan søges en gang om året og udbetales i december måned.
Kriterier for at søge er:
- At din formue er på max 10.000 kr.
- At din indtægt er på max. 250.000 kr. pr voksen i husstanden.
- At du har bopæl i Hillerød Kommune.
Din ansøgning skal indeholde en begrundelse for, hvorfor du søger. Selvom du lever op til ansøgningskriterierne, er det ikke sikkert, at din ansøgning imødekommes. Det afhænger både af din begrundelse, og hvor mange ansøgninger, vi modtager.
Fristen for at sende din ansøgning er den 1. november 2024.
Du kan søge Fælleslegatet ved at henvende dig til Hillerød Kommunes Borgerservice på telefon 7232 0000 i åbningstiden eller ved at udfylde skemaet her på siden. Skemaet kan sendes pr. post til Borgerservice eller afleveres i postkassen på rådhuset.