Spring menu over

Beskrivelse

I Stutten (tæt på Stutmesterparken) har du din egen lejlighed, og du modtager individuel støtte, men ikke af et fast personale. Støtten kan være i forhold til de praktiske opgaver, der følger med at bo i egen bolig som f.eks. rengøring, oprydning og vask, kommunikation med myndigheder, psykiske og sociale problemstillinger, hygiejne, sundhed, ledsagelse mm.

Ud over den individuelle støtte er der også fællestid hver uge. Det betyder typisk, at der er personale enten lørdag eller søndag samt evt. fællespisning én gang om ugen. Fællestiden i opgangsfællesskabet skal styrke indsatsen for dig og for fælleskabet, samt skabe ramme for tryghed, sikkerhed, omsorg og støtte til socialt samvær. Behovet for fællestid kan ændres og afhænger af, hvilke beboere der er i opgangsfællesskabet.

Målgruppe

Du skal have en psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Det kan eksempelvis være medfødte diffuse hjerneskade, dobbeltdiagnoser eller ADHD.

Om boligerne

Der er fire 1-værelses lejligheder på ca. 50m² og de er beliggende på 2. sal. De er ikke handicapvenlige, men der er elevator i ejendommen. Boligerne har bad/toilet samt et tekøkken. 

Hvordan søger jeg?

Du skal kontakte din sagsbehandler i Socialfaglig Enhed i Social og Arbejdsmarked, som vil foretage en konkret og individuel vurdering af dit samlede behov og din situation. 

Socialfaglig Enhed

Social og Arbejdsmarked
Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Hillerød Kommune - logo