![](/media/ntrjghv3/vivek-kumar-a-_1ppjnbug-unsplash.jpg?crop=0.17948717948717949,0,0,0.18599918599918605&cropmode=percentage&width=640&height=400)
Har dit barn myrer i bukserne og svært ved at sidde stille? Og har dit barn også svært ved at ”vente på tur” i en samtale?
Så kom til informationsmøde om Forældrepiloterne onsdag den 19. februar kl. 16.00- 17.30 på Hillerød rådhus, hvor du kan få mere af vide om forløbet og tilmelde dig.
Forløbet er udviklet i et samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne.
Det er til familier med børn, som er mellem 3 og 10 år, og har problemer med uro, uopmærksomhed eller impulsivitet i jeres hverdag.
Det kan fx være hvis dit barn:
- har uro i kroppen og svært ved at sidde stille ved middagsbordet
- har svært ved at fordybe sig i lege, og der i stedet skal ske noget nyt hele tiden
- kommer til at afbryde og har svært ved at "vente på tur" i samtalen.
Formålet med forløbet er at give dig viden, vejledning og redskaber, der kan hjælpe dig med at håndtere dit barns udfordringer og skabe gode rammer for en positiv udvikling.
Forældrepiloterne tager omkring ti uger og er delt op i fire moduler.