Er dit barn bekymret og trist? Og går det ud over hverdagen?
Så kan det være, at forløbet ’Slip bekymringer og tristhed’ kunne være relevant for dit barn.
Forløbet er til unge, som er mellem 13-17 år og ramt af bekymringer eller tristhed, der i høj grad går ud over trivslen og hverdagen. Det kan fx være, hvis dit barn:
- har svært ved at overskue skole, lektier, venner og fritidsaktiviteter
- har været trist i længere tid, og det er blevet værre
- har svært ved at give slip på svære tanker og følelser
- ikke er glad for at lave de ting, som han/hun tidligere har været glad for.
Forløbet strækker sig over et par måneder og består af mindst seks samtaler, hvor PPR vejleder den unge i at forstå svære tanker og følelser bedre.