Kom til åbent hus i køkkenet MAD til hver DAG
Alle interesserede er velkomne til åbent hus i køkkenet MAD til hver DAG fredag den 13. september. Og der er masser af smagsprøver....
Det vil glæde alle i MAD til hver DAG at byde dig/Jer velkommen i køkkenet i Hillerød og få en god madsnak. Der vil være masser af smagsprøver, samt kaffe og lagkage til at slutte af med.
Tag gerne din partner, bedste ven, nabo eller en anden med.
Køkkenet MAD til hver DAG tilbereder og leverer mad til ældre, både på plejecentre og i egen bolig i fem kommuner: Allerød, Albertslund, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød.
Så ”gryderne er altid i kog” i køkkenet, som beskæftiger ca. 60 flittige forskellige mad-arbejdere/håndværkere.
Er du nysgerrig efter at se et storkøkken, tale med de ansatte og samtidig få en masse smagsprøver - så skal du bare komme til åbent hus hos MAD til hver DAG
fredag d. 13. september 2024
fra kl. 10-14
på Lokesvej 12, 3400 Hillerød.