Spring menu over

Banedanmark er i gang med at undersøge en forlængelse af Farumbanen fra Farum til Hillerød. En direkte S-togsforbindelse mellem de to byer vil kunne skabe en mere direkte forbindelse fra Farum til lokalbanerne i Nordsjælland og det nye supersygehus i Favrholm.

Banedanmark igangsætter nu en strategisk analyse af projektet, hvor det overordnet bliver vurderet, hvilke perspektiver, der er i projektet.

Du kan læse mere om projektet og høringen på Banedanmarks hjemmeside

Kom til Borgermøde i Lyngehallen

Banedanmark holder et borgermøde den 24. september kl. 18-20, hvor de gennemgår projektet.

Borgermødet holdes i Lyngehallen, Idrætsvej 14, 3540 Lynge.

Har du idéer eller kommentarer til projektet

Projektet er i høring i perioden den 17. september til den 29. oktober 2024. I denne periode kan alle interesserede borgere og interesseorganisationer komme med idéer og kommentarer til projektet.

Høringssvar sendes pr. mail til farumhillerod@bane.dk 

Hold dig opdateret og få en mail, når vi offentliggører nyheder, høringer, borgermøder og afgørelser.

Hillerød Kommune - logo