SSH i dagvagt til Sophienborg Plejehjem
– fortrinsvis dagvagt med arbejde hver 3. weekend fra 1. maj 2025
Brænder du for dit arbejde som SSH og finder det værdifuldt at kan være med til at give beboerne et godt og meningsfuldt liv, så er der gode muligheder for at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi støtter op om hinanden i det daglige arbejde.
En god introduktion af nye medarbejdere prioriterer vi højt. Derfor får du et personligt introduktionsprogram og du vil også deltage i fælles introduktion for nye medarbejdere, som vi afholder på Sophienborg Plejehjem.
Du får som medarbejder mulighed for at anvende de kompetencer du kommer med og samtidig mulighed for at tilegne dig nye. Vi planlægger løbende temadage, hvor vi sammen fordyber os i faglige områder. Derudover har vi kontinuerligt undervisning i Nexus, forflytning og medicinhåndtering.
Sophienborg Plejehjem er et stort og anerkendt uddannelsessted. Har du allerede en praktikvejlederuddannelse, vil du i høj grad kunne bruge disse kompetencer. Har du et ønske om at blive uddannet til praktikvejleder, kan det også blive en mulighed.
Sophienborg Plejehjem ligger i naturskønne omgivelser, som giver mulighed for gå- og cykelture med beboerne.
Vi betragter os selv som en stærk organisation, der i en travl hverdag hjælper hinanden på tværs. Der er mange opgaver, der skal løftes, men der er altid en kollega i nærheden til at give en hjælpende hånd eller faglig sparring.
På Sophienborg Plejehjem skal det være godt at bo, leve og arbejde. Derfor har trivslen for både den enkelte beboer og medarbejder stor betydning. Det sker blandt andet ved det gensidige samarbejde med den enkelte beboer og dennes familie. Det kræver fleksibilitet af os i fælleskab og skaber en dynamisk arbejdsplads med en flad struktur, hvor der er højt til loftet.
Vi arbejder sundhedsfremmende og patientsikkert, hvilket kommer til udtryk under den daglige triage, hvor vi kontinuerligt arbejder med beboernes sikkerhed og opdager små ændringer, der kan sikre optimal behandling. Vi tager, sammen med den enkelte beboer, udgangspunkt i dennes livshistorie, for at få skabt en hverdag, der præges af livskvalitet.
Vi har et aktivt lokaludvalg med høj grad af medarbejderinddragelse, hvor vi drøfter og beslutter relevante forhold om bl.a. arbejdsmiljø.
Du er altid velkommen til at kontakte os for et uforpligtende besøg.
Klik ind på linket – Sophienborg Plejehjems hjemmeside, og læs mere om os.
For yderligere oplysninger
kan du kontakte områdeleder Annika Skovsgaard på telefon 72 32 69 82 eller områdeleder Lillian Engelhardt Kristiansen på telefon 72 32 69 84.Ansøgningsfrist
16. marts 2025.Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
16. marts 2025
Tiltrædelse
1. maj 2025
Kontakt
Områdeleder Annika Skovsgaard, telefon 72 32 69 82