Spring menu over
Hillerød Kommune søger social- og sundhedsassistent elever til sammenhængende forløb på Grundforløb-2 (GF2) og hovedforløb. Uddannelsen GF2 begynder den 7. februar 2025. For at søge ansættelse i Hillerød med løn på GF2, skal du ligeledes søge GF2 via Optagelse.dk og modtage et optagelsesbrev fra SOSUH. På SOSUH er der ansøgningsfrist den 21. november. Hillerød Kommune vil i samarbejde med dig og skolen udarbejde et uddannelsesforløb bestående af GF2 og hovedforløb på Social- og Sundhedsassistentuddannelsen.

Som social- og sundhedsassistent kan du varetage opgaver inden for mange grene af sundhedsvæsenet – både i Kommuner, i psykiatrien og på sygehuse. Opgaverne består for eksempel i personlig pleje, rehabilitering sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, dokumentation, medicinadministration og sygeplejeopgaver.
Som social- og sundhedsassistent skal du arbejde med koordinerende funktioner, pædagogiske opgaver og med kvalitetssikring. Dette vil også være opgaver i elevtiden på hovedforløbet.

Straffeattest:

En ansættelse i Hillerød kommune er betinget af, at du kan fremvise en offentlig straffeattest. Hvis vi indgår aftale om ansættelse i Hillerød Kommune, vil vi anmode dig om indhentelse af straffeattest.

Om dig

  • Du er interesseret i at arbejde med mennesker
  • Du er interesseret i og har lyst og overskud til at udvikle dig både personligt og fagligt
  • Du er indstillet på at udvikle evner/kompetencer inden for kommunikation og samarbejde
  • Du er mødestabil og tager ansvar for din uddannelse
  • Du er officielt kvalificeret til at blive optaget på GF2 

Uddannelsen på GF2 er 20 ugers teori på skole, det er først på hovedforløbet at der veksles mellem teori og oplæring. Oplæringsperioderne er på hovedforløbet fordelt mellem primærsektor, Kommunal socialpsykiatri og demens i Kommunalt regi samt den sidste oplæring, hvor du både er i somatisk og primærsektor. Har du gymnasial baggrund, skal du dokumentere dette ved din ansøgning til SOSUH. GF2 vil da have en varighed på 2 ½ dag.

Løn og ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Ansættelsen er tidsbegrænset. Det betyder, at du er ansat så længe uddannelsen varer. Du får løn under hele uddannelsen.

Ansættelsesprocessen

Du skal søge stillingen online.

Følgende skal vedlægges ansøgningen:

  • Optagelsesbrev fra SOSUH til GF2   
  • Relevante dokumenter fra 9. og 10. klasses afgangsprøver
  • Overskueligt CV 
  • Samt eventuel dokumentation for relevant erhvervserfaring inden for sundhed og omsorg

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, som vi får ansøgningerne ind.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent:

Majbritt Forman, mail mafo@hillerod.dk eller Sidsel Skelbo, mail sidsk@hillerod.dk

Sundhedsfremme og Uddannelse                                
Sundhedscentret                                                     
Milnersvej 37D                                                         
3400 Hillerød                                                          

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
19. december 2024

Tiltrædelse
7. februar 2025

Kontakt
Majbritt Forman, mail mafo@hillerod.dk eller Sidsel Skelbo, mail sidsk@hillerod.dk

Arbejdssted
Sundhedscenter - Uddannelsessektionen

Ansættelsesforhold
Fuld tid

Hillerød Kommune - logo