Spring menu over
Kongens Vænge Børnehus søger pædagogmedhjælper til vores børnehavegruppe.

Har du lyst til at arbejde i en lille (forholdsvis) ny opstartet daginstitution – med en gennemtænkt indretning, skønt udeareal med bålhus, St. Dyrehave skov forenden af stien, grønne områder og et væld af legepladser at gå på opdagelse i? Og synes du, det vil være spændende at opbygge en ny kultur og bidrage til at forme og forankre husets pædagogiske grundlag?

Kongens Vænge Børnehus er normeret til 44 børn, fordelt på en stor børnehavegrupper og en vuggestue.
Fra første dag, i oktober 2022, har vi taget afsæt i et fagligt stærkt læringsmiljø, hvor det enkelte barn skal ses netop dér, hvor dét er. Det betyder, at vi tilrettelægger vores læringsmiljøer ud fra barnets behov. Vi arbejder pædagogisk hele dagen og er derfor optaget af den gode ”proces” for barnet frem for et ”færdigt produkt”.

Vi er et lille sted, med et stort fokus på din trivsel, og sikrer faglig sparring gennem et bredt netværk bestående af 9 dagtilbud i området St. Dyrehave, samt netværksgrupper bundet op på Den styrkede læreplans temaer på tværs af alle institutioner i Hillerød Kommune.

Forventninger til pædagogmedhjælper

  • Du er tydelig, engageret og nærværende i dit arbejde med børnene.
  • Du har fokus på at skabe en indholdsrig og spændende hverdag med trivsel, udvikling og læring for det enkelte barn i samarbejde med institutionens øvrige personale.
  • Er god til at danne relationer og kan samarbejde med både kolleger og forældre.
  • Trives med forandringer og udfordringer
  • Er åben for at udvikle dig sammen med dine kolleger.
  • Tager ansvar og bidrager til udvikling, er robust og fleksibel.
  • Du har erfaring fra lignende stillinger.

Har du spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte vores daglige leder Mie Winther Olsen på miol@hillerod.dk.

Frist

8. oktober 2024.

Stillingen er til besættelse 20. november 2024.

Vi vil kun respondere på ansøgninger sendt igennem systemet og vi holder samtaler løbende.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse.

Tjeneste sted vil være Kongens Vænge Børnehus, men ansættelsen sker i Hillerød Kommune. Ansættelse forudsætter godkendt børne- og straffeattest.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
8. oktober 2024

Tiltrædelse
20. november 2024

Kontakt
Daglig leder Mie Winther Olsen på miol@hillerod.dk.

Arbejdssted
Kongens Vænge Børnehus

Ansættelsesforhold
Fuld tid

Hillerød Kommune - logo