Spring menu over
Specialundervisningscentret for unge CSU Egedammen søger pr. 1. august 2024 en administrativ medarbejder til at varetage opgaver inden for personale- og elevadministration, men med det primære fokus på budget og økonomi. Du skal derudover indgå i kontorets øvrige arbejdsopgaver.

Stillingen er på 30 timer om ugen.

Vi forventer, at du som minimum har

  • en kontoruddannelse og kommunomuddannelse med speciale inden for økonomi eller et tilsvarende uddannelsesniveau.
  • solide økonomi- og regnskabsmæssige kvalifikationer.
  • flair for IT – her under gerne kendskab til NEXUS og økonomisystemet KMD OPUS
  • erfaring inden for personaleadministration, herunder kendskab til overenskomster og arbejdstidsplanlægning.
  • gode kommunikative evner – såvel skriftligt som mundtligt.
  • humor og en positiv kontaktskabende personlighed.
  • det godt med et åbent kontormiljø.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, have mange bolde i luften og kunne holde overblikket – også når der er travlt.

Dine arbejdsområder bliver

  • budget og økonomi, herunder kontering, kontrol og bogføring.
  • selvstændig varetagelse af personaleadministrative opgaver i overensstemmelse med gældende politikker, regler og overenskomster for forskellige fagområder.
  • selvstændig tilegnelse af den nyeste viden på det personaleadministrative område.
  • elevadministration, herunder transport og ajourføring af elektronisk elevkartotek.
  • medansvar for løsningen af kontorets øvrige opgaver med kontakt til elever, pårørende, personale, ledelse, forvaltning m.fl.

Vi tilbyder

  • en spændende og alsidig stilling, hvor ikke to dage er ens.
  • en arbejdsplads, hvor humor og en uformel omgangstone bidrager til et inspirerende arbejdsmiljø.
  • fri i alle skoleferier.

Læs om os på egedammen.dk.

Vil du vide mere

Kontakt afdelingsleder Julie Kranker på telefon 72 32 39 09.

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny løn.

Ansøgningsfrist

Onsdag den 3. juli 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 5. juli 2024.
Hvis du ikke kan deltage den dag, beder vi dig om at meddele det i din ansøgning.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
3. juli 2024

Tiltrædelse
1. august 2024

Kontakt
Afdelingsleder Julie Kranker på telefon 72 32 39 09.

Arbejdssted
CSU Egedammen

Ansættelsesforhold
30 timer om ugen.

Hillerød Kommune - logo