Pædagog til børnehavestue i Chili
I dagtilbud Chili er vi vilde med natur og udeliv og følger børnenes invitationer.
I Chili siger forældrene:
- "Der bliver lyttet og spurgt ind til, hvad børnene går op i og synes er spændende"
- "Der altid er én der kan sige godmorgen og har tid til en kort snak, mens andre fordyber sig med børnene"
- “Når jeg henter min datter, bliver jeg altid mødt af glade børn og voksne. Der er en rigtig rar stemning i Chili”.
- "Der er roligt og en god stemning på stuerne"
- "Stilletimen midt på dagen giver mit barn mere overskud om eftermiddagen"
I Chili nyder vi, at arbejde struktureret og i mindre grupper, på den måde oplever vi fordybende og nærværende pædagogiske aktiviteter sammen med børnene. Vi organiserer os, så der skabes læringsrum til fordybelse, det betyder bl.a. at stuerne er vores pædagogiske rum og forældre afleverer ved stuens dør. På trods af meget arbejde i mindre grupper, så værner vi meget om fællesskabet i huset. Vi har aktiviteter, ture og samlinger på tværs og fælles for hele huset, så børnene har oplevelsen af, at være en del af noget større.
Chili ligger centralt i Hillerød kommune og tæt på offentlig transport. På trods af den centrale beliggenhed, så er Chili tæt på grønne områder, såsom skov, fårefold og sø, som vi benytter meget. Vi er nemlig vilde med natur og udeliv og sammen med børnene, at gå på opdagelse i naturen.
I Chili er der højt til loftet og den enkeltes stemme, oplevelser og initiativer tages alvorligt både af kolleger og leder. I Chili har pædagogerne kontinuerlige møder til sparring, refleksion og visioner med de øvrige pædagoger i huset. Derudover har man som pædagog i Chili tid til andet arbejde, hvor man planlægger, evaluerer eller ”bare” tænker pædagogiske tanker.
Chili er en aldersintegreret institution med ca. 100 fantastiske børn og ca. 22 lige så fantastiske medarbejdere fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. På trods af stueopdeling, er Chili kendetegnet ved et fællesskab, omsorg for hinanden, vi løfter i flok og undrer os højt sammen. Vi værner om det gode arbejdsmiljø, taler højt om det der kan være svært, finder muligheder, fælles fodslag og er gode til at grine sammen.
Af dig forventer vi, at du:
- Har en positiv indstilling og en anerkendende tilgang til børn og voksne.
- Tænker og sætter børneperspektivet forrest i dit arbejde, da barnets stemme og invitationer, er et fundament vi står på i Chili.
- Er nysgerrig og imødekommende og ser forældre, børn og kolleger som medspillere.
- Sætter dig selv i spil i pædagogiske aktiviteter med et positivt børnesyn.
- Er i stand til at reflektere over egen pædagogisk praksis og ændre retning om nødvendigt.
- Kan planlægge og evaluere pædagogiske aktiviteter både selvstændigt og sammen med dine kolleger.
Stillingerne er på 37 timer.
Er du blevet mere nysgerrig på Chili, så kan du kigge på vores hjemmeside. Her kan du også læse vores nye tilsynsrapport.
Du er også velkommen til at kontakte daglig leder Gitte Schandorff Andersen på mail gitan@hillerod.dk. Eller telefon 72 32 42 56.
Stillingerne er til besættelse 1. januar 2025, eller når det passer dig.
Ansøgningen skal sendes elektronisk inden den 12. november 2024
Kun ansøgere med pædagoguddannelse kommer i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
12. november 2024
Tiltrædelse
1. januar 2025
Kontakt
Daglig leder Gitte Schandorff Andersen på mail gitan@hillerod.dk. Eller telefon 72 32 42 56.