Spring menu over

Afløsere til Lions Park Plejehjem i Hillerød

  • er du sundhedsuddannet og vil du gerne arbejde i en weekend eller aftenvagt indimellem?
  • har du sabbatår eller vil du gerne have et meningsfuldt job i din fritid?
  • er du sygeplejerskestuderende, eller læser du til SSH eller og SSA, eller noget andet spændende?
  • har du lyst til at være en del af et hus, hvor der er en god stemning og et højt fagligt niveau?

Så send os en ansøgning.

Vi søger nemlig engagerede og dygtige afløsere til vores plejehjem, hvor der bor ca. 30 ældre medborgere i de smukkeste omgivelser i Hillerød. I tilknytning til plejehjemmet er der 90 seniorboliger, hvor vores hjemmepleje leverer ydelser til nogle af borgerne.

Vi er et somatisk plejehjem, hvor vi også favner enkelte beboere med kognitive udfordringer og som har brug for ekstra støtte og forudsigelighed.

Vi fokuserer på beboernes livskvalitet, trivsel, nærvær og tryghed.

Din hverdag vil bestå af  plejeopgaver, praktiske opgaver, samvær, aktiviteter og oplevelser både i og uden for huset, sammen med beboerne og ofte i samarbejde med frivillige.

Vi er så heldige at have en stor gruppe frivillige, der er med til at forsøde hverdagen for beboerne.

Vi har et tæt samarbejde med vores pårørende, og ønsker at inddrage dem hvor det er muligt.

Vores nye kollega må gerne

  • være glad, nysgerrig og imødekommende
  • være super stabil og ansvarsbevidst
  • brænde for at skabe en god hverdag for vores beboere – hver dag
  • være klar til at bidrage – for hos os, er vi fælles om tingene
  • have et godt overblik
  • være ansvarsbevidst og fleksibel.

Hvis du er blevet nysgerrig, så henvend dig gerne til

Om stillingen

Du kan få faste weekender eller dagvagter hvis du vil det. Du kan også være tilknyttet vores korps af afløsere, og elektronisk byde på de vagter du ønsker.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn aftales på baggrund af overenskomst, kvalifikationer og anciennitet. Vi holder samtaler løbende.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
15. november 2024

Tiltrædelse
samtaler afholdes løbende

Kontakt
områdeleder Heidi Morell på telefon 72 32 79 23, mail: heiha@hillerod.dk

Arbejdssted
Lions Park

Ansættelsesforhold
Løn aftales på baggrund af overenskomst, kvalifikationer og anciennitet.

Hillerød Kommune - logo