Har du en klage eller en tvist kan huslejenævnet hjælpe med:
- huslejens størrelse (inkl. spørgsmål om depositum / forudbetalt leje)
- forhøjelse af leje (inkl. stigning i lejers betaling af på konto bidrag til varme og vand)
- omkostningsbestemte varme- og vandregnskaber
- lejevilkår
- opsigelse af lejemål (inkl. hvor meget lejer skal betale for istandsættelse efter fraflytning eller afregning af depositum efter fraflytning)
- manglende vedligeholdelse (både for lejer og udlejer)
- iværksættelse af forbedringsarbejder
- lejers betaling for signalforsyning fra fællesantenneanlæg
- regnskaber til konti til ind- og udvendig vedligeholdelse
- manglende overholdelse af husordenen (husordenssager kan kun indbringes af udlejer)
Huslejenævnet behandler ikke sager med uenighed om opsigelse og ophævelse af lejeaftaler.
I 2024 koster det 357 kr. at indbringe en sag for huslejenævnet, jf. boligforholdslovens § 82, stk. 1.
Udlejer skal betale 6.827 kr. til Huslejenævnet, hvis lejeren får fuldt medhold i sagen, jf. boligforholdslovens § 82, stk. 2. Beløbet er med til at dække udgifterne til sagsbehandlingen.
En forhåndsgodkendelse af lejen for en ejer- og andelsbolig koster 596 kr. i 2024, jf. boligforholdslovens § 82, stk. 1
Beløbet skal overføres til: 4319 11970524.
Husk på oplyse adresse på det lejemål klagen drejer sig om og navn.
Huslejenævnet har fastsat normtallet for 2025 til administration til 3.600 ekskl. moms pr. lejemål.