Spring menu over
Periode
27. marts 2025 - 24. april 2025
Status
Aktiv
Type
Arkiv

Niras A/S har søgt om tilladelse til at etablere 1 filtersat geoteknisk boring på matr. nr. 36a, Favrholm, Hillerød Jorder. Boringen skal vurdere jordbundsforhold til regnvandsbassiner til Hillerød Motorvejens forlængelse. Boringerne forventes anvendt i perioden den 27. marts 2025 til 27. maj 2025.

Hillerød Kommune giver herved tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19 til etablering af 1 filtersat boring.

Læs mere om projekt, vilkår og klagevejledning i tilladelsen.

Tilladelse til etablering af 1 A-boring, Kjeldsvang 2, 3400 Hillerød, matr.nr. 36A Favrholm, Hillerød Jorder - PDF

Afgørelse om at etablering af 1 stk. 12 meter dyb geoteknisk undersøgelsesboring på matr. nr. 36a, Favrholm, Hillerød Jorder ikke skal miljøvurderes

Hillerød Kommune har på baggrund af en screening i henhold til miljøvurderingsloven afgjort, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport (ikke VVM-pligt).

Hillerød Kommune har vurderet, at det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 2 Udvindingsindustrien, d) Dybdeboringer.

Screeningen er gennemført med udgangspunkt i det projekt, som er beskrevet for Hillerød Kommune i ansøgningen og på baggrund af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet. Afgørelsen er truffet efter §21 i miljøvurderingsloven.

I afgørelsen er der især lagt vægt på, at projektet kan gennemføres uden at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne forringes, samt at anlægsarbejdet har en meget lille udbredelse og ingen øvrige miljøpåvirkninger på matr.nr. 36a, Favrholm, Hillerød Jorder. 

Hillerød Kommune har afgjort sagen efter Lovbekendtgørelsen nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), §21 og bilag 6.

Du kan læse mere om projekt samt klagevejledning i afgørelsen. Der er 4 ugers klagefrist, som udløber den 24. april 2025.

Se afgørelse i henhold til miljøvurderingsloven vedr. 1 stk. 12 m dyb geoteknisk undersøgelsesboring på matr. nr. 36a Favrholm, Hillerød Jorder - PDF

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål, kan du kontakte Camilla Wiinberg Nielsen på tlf. 7232 2170 eller mail miljo@hillerod.dk.

Miljø

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.

Hillerød Kommune - logo